Høreværn

Høreværn beskytter din hørelse

Få høreværn hos Jacob’s Hørecenter.

I vores moderne samfund bliver vi udsat for støjgener mange steder.

Nogle af disse støjgener er irriterende, men dog harmløse og andre er direkte farlige.

De farlige støjgener møder vi både på arbejdet og i vores fritid, og beskytter man sig ikke godt nok mod disse farlige støjgener, kan man ende med at få en kronisk nedsat hørelse.

Beskyt dig mod farlig støj

Den farlige støj kan være den larm, som et enkelt skud med en jagtriffel giver, støjen fra en motorcykel, høj musik eller larmen fra industrimaskiner.

Der findes forskellige typer  Høreværn, der tager højde for alle typer støj. 

Så hvorfor udsætte sig selv for risikoen for en kronisk nedsat hørelse, når et lille høreværn i øret kan forhindre skaden i at opstå?

Tilpassede høreværn

Hos Jacob’s Hørecenter kan du købe individuelt tilpassede høreværn til alle tænkelige situationer.

Vi har alle modeller inden for høreværn lige fra standard høreværn lavet af skum til individuelt tilpassede høreværn, som vi laver efter et aftryk af dit øre.

MC Høreværn

Støjen fra en motorcykel er farlig støj og beskytter du ikke ørerne, kan bare en tur på 20 minutter på motorcykel være nok til, at din hørelse lider varig skade.

Med et høreværn, der er tilpasset og nedfilet, så propperne ikke generer under en hjelm, får du et sikkert værn mod motorstøj.

Det er et formstøbt høreværn med filtre, som tillader trafikkens lyde at passere, men dæmper den farlige støj fra motoren.

Støj ved skydning

Støj fra skud med en riffel er farlig støj, og blot et skud kan give varig hørenedsættelse, hvis ikke du er beskyttet. 

Jacob’s Hørecenter har høreværn, der er personligt formet og med mekaniske filtre.

Disse filtre fungerer sådan, at jo højere knald der lyder fra gevær eller riffel, jo mere dæmper de. 

Filtrene beskytter mod den høje lyd fra skuddet, men tillader lyde som tale at passere, så du stadig kan kommunikere med andre.

Farlig støj ved jagt

Det er vigtigt, at du beskytter dine ører, når du går på jagt. For støjen fra blot et skud kan nedsætte din hørelse varigt.

Jacob’s Hørecenter tilbyder to slags høreværn, som er velegnet til jagt. 

Et høreværn med passiv dæmpning , som er et personligt formet høreværn med mekaniske filtre. Filtrene beskytter  mod den høje lyd fra skuddet, men tillader lyde som tale at passere.  

Men vil du have den helt store fornøjelse ud af at gå på jagt og samtidig være beskyttet mod den farlige støj fra jagtgeværet, kan du få et høreværn, der både beskytter mod støj fra skuddene og forstærker de svage lyde fra naturen, som du gerne vil høre, når du er på jagt.

Farlig støj ved industri

Farlig støj findes alle steder. Bare en tur med havetraktoren udsætter dig for farlig støj, som du skal beskytte dig imod, hvis du vil undgå en varig skade på hørelsen.

Jacob’s Hørecenter har høreværn, der henvender sig til personer, der arbejder med industrimaskiner på arbejde eller privat.

Det er et formstøbt høreværn med filtre, som er tilpasset den enkelte persons behov for støjdæmpning.

Filtrene tillader tale at passere, men udelukker den farlige støj fra maskinen.

Har du brug for et høreværn

Jacobs Hørecenter laver også høreværn, som beskytter mod høj musik, ved svømning eller støj ved søvn. Har du brug for et høreværn af en eller anden type, så kontakt Jacob’s Hørecenter.

Vil du gerne have et opkald?

Skriv dit navn og dit telefonnumer her, så kontakter vi dig snarest muligt

Jeg har læst og accepterer betingelserne for behandling af personoplysninger sendt i denne formular