Grader af høretab
Grader af høretab
Der findes forskellige grader af høretab, som kan variere fra mildt til moderet til kraftigt og meget kraftig.
Ved mildt høretab reduceres evnen til at forstå, hvad der bliver sagt.
Og det er helt umuligt at forstå tale ved kraftig høretab.
For hvert niveau af høretabet forsvinder flere og flere lyde.
Det kan være lige fra fuglenes sang, lyden af vindens sus i træerne til lave stemmer, telefonen eller samtaler i støjfyldte lokaler.
Høretab kommer snigende
Et høretab betyder ikke automatisk, at du ikke kan høre noget overhovedet.
Det er ofte den generende støj og larm, du hører bedst samtidig med, at lyde fra eksempelvis tale bliver svagere.
Mange gange er det omgivelserne, der først opdager et høretab hos en person, som måske bliver mere og mere fraværende, når der snakkes ved bordet, eller at den pårørende skruer meget op for fjernsynet.
Der er forskellige grader af høretab, som vi kan måle og bestemme dit høretab ud fra.
Erkend dit høretab
Desto hurtigere du erkender, at du måske lider af et høretab i en eller anden grad, desto hurtigere kan vi hjælpe dig med et høreapparat, så du kan få livsglæden tilbage.
Test din hørelse
Hver 6. dansker oplever på et tidspunkt i livet et høretab i større eller mindre grad. Test her, om du har tegn på høretab:
- Føler du, at folk taler lavt eller mumler
- Kan du ikke følge med i samtalen i støjfyldte omgivelser
- Beder du ofte folk om at gentage
- Har nogen tæt på dig nævnt, at du kan have høreproblemer
- Skal du presse dig selv for at følge med i hvad der sker på et møde
- Svarer du somme tider helt forkert på et spørgsmål.
Hvis du har mange svar på ja, så lider du måske af en eller anden grad af hørenedsættelse.
Ud fra svarene kan du også selv vurdere, hvor meget livskvalitet du har mistet på grund af din hørenedsættelse.
Langt de fleste hørelidelser kan vi gøre noget ved. Desto hurtigere du kontakter os for at få foretaget en høreprøve, desto hurtigere kan vi hjælpe dig til at få din mistede livskvalitet tilbage.
Typer af høretab
Ligesom der findes forskellige grader af høretab, så findes der også forskellige typer.
Hver sjette dansker rammes på et eller andet tidspunkt af et høretab, og typisk er det aldersrelateret hørenedsættelse.
Der kan også være andre årsager. Måske har du arbejdet i en støjende industrihal eller måske er det en genetisk fejl i øret, som du er født med.